[NB! Om et par dage skal Andreas Mogensen for anden gang ud i rummet, på en mission der skal vare et halvt år. Dette blogindlæg er fra 2015 og handler om Mogensens første besøg på den internationale rumstation.]

Snart kan Danmark igen tage den nationale klaphat på, i vægtløs jublen over egen formåen på rumområdet. Ikke siden opsendelsen af Ørstedsatellitten har vel vores nation markeret sig så stærkt som rumnation, som nu da Andreas Mogensen snart skal op til den internationale rumstation (International Space Station; ISS).

En dansker i rummet

Selvfølgelig har Danmark leveret mange vigtige bidrag til rumforskning og rumfart siden Ørstedsatellitten. Men der er nu engang næppe noget, der kan slå det, at få sin egen mand ud i rummet. En vaskeægte, lyslevende dansker, som nu skal indtage verdens mest eksklusive rejsemål: Rummet.

Alskens initiativer ruller derudad og forsøger på bedste vis at få det optimale ud af den opmærksomhed, som Mogensen kan tilføre rumfartsområdet, samt videnskab og teknik som sådan.

Kulturen i kredsløb om Jorden

Men at rumfart også har en kulturel dimension, er man i de danske medier for nylig blevet mindet om. Allerede nu befinder der sig nemlig ombord på ISS to værker af internationalt berømte danske forfattere: H. C. Andersens Billedbog uden Billeder, og Søren Kierkegaards Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen: Tre gudelige Taler. Vi skal i det følgende koncentrere os om Kierkegaard.

Der er tradition for, at astronauter tager ting med ud i rummet, som på forskellig vis symboliserer deres nationale og kulturelle tilhørsforhold. Uddannelses- og Forskningsministeriet har åbenbart fået til opgave, at udvælge sådanne til Mogensen. Derfor udpegede de professor Niels Jørgen Cappelørn, direktør for Søren Kierkegaard Centeret, til at udvælge et værk af Kierkegaard, som det ville være relevant at sende i kredsløb om Jorden.

Naturens visdom

De tre ”gudelige” taler handler, kort fortalt, om hvad mennesket kan lære af henholdsvis fuglen og lilien, med hensyn til forholdet til Gud. Kierkegaards valg af symboler inden for botanik og fauna bunder i Matthæus-evangeliets kap. 6, v. 24-34.

Ved at iagttage og lytte til lilien og fuglen, kan mennesket bl.a. lære tavshed og lydighed over for Gud. Igennem denne visdom åbnes muligheden for, at Guds evighed bryder igennem det timelige – og individet dermed transporteres ind i den særlige nærhed til det guddommelige, som mangt en religiøs mystiker gennem tiderne har tørstet efter.

Men hvad har egentlig et ca. 150 år gammelt kristent værk, der handler om, at man skal gå til fugle og blomster for at komme i overensstemmelse med Guds vilje, med mennesket rejse ud i rummet at gøre? På én måde set absolut ingenting. Og så dog, under en anden synsvinkel, alligevel ikke så lidt.

Natur, lidenskab – og eksistens

Cappelørn fremfører tre grunde til valget af de gudelige taler: Dels kommer astronauter i rummet ofte til at savne naturen på Jorden, og her skal Kierkegaards dæmpe denne længsel. Dels er en ledetråd gennem talerne lidenskab og det, mener Cappelørn, må man have for at blive astronaut. Desuden siger Cappelørn følgende:

”Jeg har fået fortalt, at mange astronauter kommer til at tænke filosofisk over livet og meningen med det, fordi det bliver meget tydeligt for dem, hvor enestående og forunderlig jorden og livet er. Heldigvis er der et vindue til jorden på den internationale rumstation, som astronauterne kan se ud af. Oplevelsen af universets storhed, skønhed og underfuldhed kan medføre en eksistentiel tavshed og fremkalde en forundring, der er al filosofis begyndelse. Kierkegaard beskriver i den udvalgte bog, hvor usigelig meget, der er at glæde sig over i det helt nære.”

Jorden set fra rummet

Citatet kobler sig til den tradition, der er for at opfatte astronauters himmelfærd som ladet med en særlig, til tider næsten hellig, betydning. Det er en tradition, som den amerikanske rumentusiast Frank White i bogen The Overview Effect – fra 1987 – kommer med en systematisk fremstilling af, som samtidig er et okkult manifest om den vidtrækkende betydning af menneskets færd ud i rummet.

Og det er i forbindelse med denne tankegang, at valget af Kierkegaards bog bliver særligt interessant. Noget af det Kierkegaard i det lille værk taler om er, at det er i tavsheden, borte fra almindeligt menneskeligt selskab, at afstanden mellem enten af hade eller elske Gud bliver forsvindende lille. Enten må man vende sig helt bort, eller blive fyldt af Gud. Chancen, eller presset, for at åbne sig for Gud bliver altså så at sige potenseret i tavsheden.

Tavsheden og tomheden

Når man er i rummet, er der som bekendt stille (eller, det vil sige: Det larmer faktisk temmelig meget i ISS, men rummet i sig selv er lydløst eftersom det er lufttomt), og man er langt borte fra det almindelige, jordiske liv. Med dette i tankerne, er der en bestemt passage i de gudelige taler, der pludselig træder frem:

”Men som jo et Legeme i det lufttomme Rum falder med uendelig Hastighed, saaledes gjør ogsaa Tausheden derude hos Lilien og Fuglen, den høitidelige Taushed for Gud, at disse to modsætninger [hh. at elske eller hade Gud] i eet og samme Nu frastødende berøre hinanden, ja blive til i samme Nu: enten elske eller hade. Saa lidet som der i det lufttomme Rum er et Tredje, der sinker det faldende Legeme, saa lidet er i denne høitidelige Taushed for Gud et Tredje, der kunde holde det at elske og hade paa en sinkende Afstand fra hinanden.”

Kristendom og nationalisme

Egentlig kunne man ikke finde et meget bedre citat til at understøtte ideen om rummet som katalysator for eksistentielle overvejelser og mystiske oplevelser. Det er derfor pudsigt, at hverken Cappelørn, eller nogen andre, har peget på netop denne passage i forbindelse med Kierkegaards himmelfærd.

Men måske er det netop den passage, som Mogensen skal læse op, når han afholder dansk nationalaften på ISS? Uanset hvad er det interessant, at man har valgt et kristent mystisk værk som et af de nationalsymboler, man sender ud i rummet. Sammen med en roligan hoptimist, naturligvis.

____________________________

Dette blogindlæg blev første gang bragt på videnskab.dk d. 27.8.2015.

Citatet af Cappelørn findes den oprindelige pressemeddelelse fra Københavns Universitet. Se også artiklen “Derfor skal Andreas fra Danmark læse Kierkegaard højt i rummet“.

Vil man læse mere om Ørstedsatellitten og dansk national identitet, kan man klikke her.